Velkommen

Velkommen til Grundejerforeningen Kildemarkens hjemmeside. 

Kildemarken ligger i Havdrup, midt imellem Roskilde og Køge, men tilhørende Solrød Kommune.

Kildemarken er et rækkehuskvarter og består af  70 hustande/ ejerboliger, hvor imellem små stier og mellemgange, grønne buske og plæner snor sig og giver rum og luft mellem de 4 lange rækker. Vi har gå-afstand til gode indkøbsmuligheder, såvel som til tog- og busforbindelser mod Roskilde/København, Solrød og Næstved. Vi bor tæt på mark, skov, fodboldbane og rideskole med gode parkeringsforhold og rolige omgivelser; her er kun den trafik og de stemninger, vi selv og vores gæster skaber.

Kvarteret er både beboer- og børnevenligt, da vi har en dejlig centralt placeret legeplads til børnene, hyggepladser med borde og bænke samt en velfungerende grundejerforening.

Vi har to aktivitetsdage årligt, hvor børn og voksne i hyggeligt fællesskab tager Kildemarkens fællesarealer under kærlig behandling. Det kan fx. Være maling af fællesskur eller opsætning af gyngestativ. Al øvrig vedligehold som græsslåning og beskæring af de fælles grønne områder tager vores havemand sig af. Vi slutter gerne dagen af med at tænde op for grillen til fælles spisning og hygge.

Udover aktivitetsdagene, afholder vi hvert år til fastelavn tøndeslagning for både børn og voksne, hvor vi mødes over en varm kop kaffe og kæmper bravt for at få en af de eftertragtede kroner i hus eller vinde præmien for bedste udklædte.

Såfremt du er beboer her i Kildemarken, kan du læse meget mere om grundejerforeningen ved at logge ind på siden. Du vil her finde relevant information om fx. Grundejerforeningens vedtægter, leje af stillads, farve- og vinduesvalg, vores fælles indkøbsordning af maling m.v. Du vil selvfølgelig også kunne finde referater af generalforsamlinger og bestyrelsesmøder og få indsigt i, hvilke anlægs- og vedligeholdsmæssige aktiviter, der aktuelt og fremtidigt er på bedding.

Du har også mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev via din brugerprofil. 

Hvis du ikke allerede er blevet tildelt et brugernavn og password, skal du henvende dig til....eller sende en mail til admin@xxxx

Besøger du vores hjemmeside som mulig køber af et af grundejerforeningens rækkehuse, bedes du rette henvendelse til grundejerforeningens administrator Nicki Frøiland på xxxx/ emailxxx for relevant information.